Kort om mig

Jeg er en tænker og jeg reflekterer over mine oplevelser. Nogle af mine refleksioner bliver til artikler, som jeg deler med resten af verden via denne hjemmeside.

Jeg respekterer folk, som de er og for hvem de er - det er uden betydning for mig, hvordan du ser ud, hvor du kommer fra og hvad du tror på.

Formålet med mit liv er at få folk til at tænke selv, danne deres egen mening og stille spørgsmål til alt. Og jeg mener alt. Der er ingen hellige køer i det her spil.

Formålet med hjemmesiden

Formålet med hjemmesiden har ændret sig gennem tiden, ligesom hjemmesiden har haft forskellige domænenavne før dette. Men mit formål med hjemmesiden har gennem længere tid været at sætte spørgsmålstegn ved vedtagne sandheder og få folk til at tænke selv.

Jeg vil gerne ha' folk til at sætte spørgsmålstegn ved det, andre fortæller dem. Jeg vil ha' folk til at forlange forklaringer på, hvorfor andre vil ha' dem til at gøre eller tænke på en bestemt måde. Og sidstnævnte gælder specielt for regeringer og andre autoriteter.

Det vigtigste og mest magtfulde spørgsmål er: Hvorfor?

Og hvorfor vil jeg så gerne ha' folk til at stille spørgsmål? Fordi jeg tror, at rigtig meget af den ufred, der opleves i verden, kunne undgås, hvis bare folk ikke stolede blindt på autoriteter. Måske ville vi endda opnå verdensfred, fordi de magt-begærlige herskere så ikke længere kan indpode had og ufred i os mod os selv.

Og så tror jeg på, at information og åbenhed er godt for os.

Sociale netværk